top of page
Søg
  • Forfatters billedefrederikdeclaville

Herregårdsjæger praktikant søges til 2021


Går du op i natur, jagt og vildt? Går du måske og leger med tanken om at blive Herregårdsjæger? Kunne du tænke dig en forsmag på hvad et job i branchen kan byde på?


Så er det lige præcis dig vi leder efter!


Frederiks Vildtopdræt leder lige nu efter en herregårdsjægerpraktikant for sæsonen 2021. Vi opdrætter +25.000 fasaner i år og du vil få lov til, at tage del i alle processer der er forbundet hermed! Vi ruger selv nogle af æggene og sender resten afsted mod rugeri!


Ved siden af arbejdet med opdrættet af fuglevildt, er der også arbejde i det omkringliggende terræn (ca. 1000 HA). Der er god mulighed for at få et godt indblik i de fleste opgaver der er forbundet med arbejdet som Herregårdsjæger.

Praktikken er lønnet og der stilles bolig med nyrenoveret køkken til rådighed under hele praktikken. Praktikken kan starte hurtigst muligt.

Så hvis det lyder som noget for dig, eller en du kender, eller du bare gerne vil høre mere omkring praktikken - så kontakt os på 22884279 eller skriv til info@fasaner.dk.

Vi håber den rette kandidat befinder sig derude og vi håber I vil hjælpe med at sprede ordet! Så kvitterer vi med lidt ekstra kærlighed til fasanerne!


Eksempler på opgaver forbundet med fasanopdræt: pasning af høner, indsamling og håndtering af æg, udrugning af æg, salg/pakning af fugle, konstruktion, rengøring og vedligehold af staldsystemer/staldinventar, vaccination af avlsfugle, sundhedsstyring, mm.


Eksempler på opgaver i det omkringliggende terræn: udsætning af fugle, design af nye udsætningspladser, pasning af vildænder og fasaner i terrænet, prædationskontrol, etablering og vedligehold af vildtager og jagttekniske tiltag, nyetablering af læbælter og småremisser, mm.

102 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Frederiks Vildtopdræt søger en uddannet herregårdsjæger til en 37 timers stilling som skytte, efter at have indgået aftale om forvaltning af Skrold. Vi forventer: - at du er erfaren indenfor udsætning

Indlæg: Blog2_Post
bottom of page